Lav en stribe!

 

Creaza Cartoonist

Har du en god idé eller en god historie, du gerne vil fortælle? Har du fået til opgave at lave en fortælling i forbindelse med det, du har lært i skolen? Eller har du bare lyst til at lege og lave tegneserier? Det første, du bør gøre, er at vælge det rigtige univers eller tema til din stribe. Skal det være en historie om de romerske guder, Rødhætte og ulven, venskab eller fremtiden?

Når du har valgt et univers, får du adgang til bl.a. baggrundsbilleder, rekvisitter og karakterer samt dine egne mediefiler, som du har uploadet. De vises til højre for det felt, du arbejder i. Du kan lave din stribe med eller uden baggrundsbilleder.

Over hovedvinduet er alle tilgængelige funktioner for tegneserien organiseret.




Udklipsholder

  • Her kan du klippe, sætte ind og kopiere elementer fra et felt.
Felter

  • Her finder du funktioner, som du bruger i selve feltet.
  • Feltet kan få et navn eller en tilhørende tekst under Egenskaber. Teksten kan være et navn på feltet eller en del af din fortælling, og den bliver synlig, når du gennemser eller udskriver striben.
  • Hvis du ønsker at genbruge et felt, som du har lavet, skal du først vælge feltet, der skal kopieres og derefter vælge Kopier.
  • Her kan du også slette og oprette nyt felt.
Tegning

  • Funktioner, som skal bruges til at tegne, aktiveres, når du har markeret et af de elementer, du vil arbejde med.
  • Du kan vælge mellem flere bobler samt frihåndstegning, ellipser og firkanter.
  • Elementerne kan sættes i rækkefølge, dvs. du kan lave dybde i billedet og lade elementerne være bagved eller foran hinanden.
  • Når du har fået karakterer og andre elementer, du ønsker at have i din tegning, på plads, kan det være en fordel at kunne låse det, du har fået på plads. På den måde undgår du, at det, du har færdiggjort, skifter placering ved en fejl, når du arbejder med andre elementer. Når du vælger at låse op, vil alle elementerne blive låst op samtidig.
Formatering

  • Her kan du arbejde med udseendet på teksten, stregerne og boblerne. Du kan vælge tyk eller tynd streg, stregen kan have forskellig stregstil, og boblerne kan have alle mulige farver samt toner.
Karakterer

  • Alle karakterer har flere sindstilstande, så de kan være glade, ærgerlige eller triste, husene kan drejes og skifte farve, og rekvisitterne kan have varierende form og farve. Det giver dig endnu bedre mulighed for at give din stribe netop det udtryk, du er ude efter.
  • Du kan enten trykke på knappen for karakterer eller trykke på pilen for at få en oversigt over alternative tilstande – for så at vælge derfra.
Baggrunde

  • Alle baggrunde har tilstande som f.eks. nat, dag, morgen eller kan skifte farve. Du kan vælge ikke at benytte dig af en bestemt baggrund og i stedet kun bruge en farve som baggrund. Hvis du har uploadet billeder under ”mine mediefiler”, kan du bruge et af dem som baggrund for dit felt.
  • Du kan enten trykke på knappen for baggrunde eller trykke på pilen for at få en oversigt over alternative tilstande – for så at vælge derfra.
Når du arbejder med et felt, kan du zoome ind og ud ved at trække i stangen i nederste højre hjørne.

 

 




I billedet ovenfor har man valgt at bruge et baggrundsbillede ved at klikke på en baggrund og har så trukket den til det felt, der arbejdes med. På samme måde er de karakterer og rekvisitter, der vises på billedet, blevet trukket ind.

Du kan tage et udsnit af en baggrund og bruge udsnittet som en ny baggrund. Det gør du ved at trykke på shift-tasten og holde den nede og derefter flytte musen for at markere det ønskede område. Så vil udsnittet erstatte den baggrund, som du havde som udgangspunkt.

For at flytte karakterer og rekvisitter skal man først markere det element, der arbejdes med og trække det derhen, hvor det skal placeres. Hvis du trækker i firkanterne i markeringsfeltet, kan du ændre billedets størrelse. Hvis du derudover vælger shift+træk vil du kunne ændre størrelsen i de rigtige proportioner.

Elementerne kan spejlvendes eller vendes på hovedet ved at trække i firkanterne i markeringsfeltet fra venstre til højre og omvendt – eller op og ned.

Feltet, der arbejdes med, markeres med grøn firkant på linjen under hovedfeltet. Når du ønsker at starte på et nyt felt, trykker du på Ny på værktøjslinjen.

Det er meget vigtigt at gemme med jævne mellemrum. Det kan du gøre ved at trykke på ikonet gem i øverste venstre hjørne.

Du kan også vælge at fortryde det, du lige har gjort. Så bruger du fortryd-pilene i øverste venstre hjørne.

Held og lykke!